Spring til indhold

Bogø

Bogø Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer.

De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan. Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas.

For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2006.

Bogø Hovedgade

Landskab: Kyst og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder og broer
Tid: 1660, 1700, 1880 og i dag

Kort der viser området Bogø Hovedgade

Uddrag fra Møns Kulturarvsatlas:

Bogøs tilknytning til søfarten afspejler sig tydeligt i Bogø By. Byen ligger på øens højeste sted, en nord og sydgående højderyg på den østlige del. Hovedgaden følger højderyggens retning, og kulturmiljøet udgøres af denne gade.

Ned igennem hovedgaden ligger huse der fortæller om byens søfartshistorie; statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse - nogle med skibsnavne på facaderne - og ikke mindst den ærværdige Navigationsskole.

Billede af kaptajnsvilla med karnap
Kaptajnsvilla med karnap

Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring sidste århundredeskifte med fine pudsdetaljer på gavle og facader samt store karnapper og gavlkviste mod gaden.

De mange detaljer tilskrives forbindelsen til søen, kaptajnerne ville have udsyn og pondus, også når de gik i land.

Øens tilknytning til søfarten tog sin begyndelse, da kongen i 1696 fritog møn- og bogøboerne for nogle af deres pligter mod, at man lod sønner oplære til sømænd.

Billede af Bogø havn
Bogø Havn

Går man en tur gennem hovedgaden, danner præstegården slutpunkt for et kig op ad gaden. Foran præstegården er en plads med to fl otte træer og udsigt til farvandet i nord.

Kirken er fra 1200-tallet og bag kirkegårdsmuren ligger kirkegården med de mange sømandsgrave.

Længere nede ad hovedgaden ligger et lille sprøjtehus med et kort over øen - tegnet på den turkise gavl – et af byens to gadekær. En anden del af byens historie fletter sig ind mellem gadens bindingsværkshuse og gårde; forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og de øvrige funktioner, f.eks. elværk og kostskole.

Billede af kostskolen
Kostskolen

En særlig stemning er der ved kostskolen, hvor de høje træer mellem de herregårdslignende bygninger lukker sig om gaden.