Præstø

Præstø Lokalområde

Præstø ældre bydel

Landskab: Kyst og nor
Tema: Købstad
Emne: Torve, bebyggelsesmønstre
Tid: ca. 1820-1870

På Præstøs højeste punkt, ca. 8 m. over havet, ligger byens 175 m langstrakte, brostensbelagte torv. Torvets placering er formentlig stort set uændret siden byens etablering, sandsynligvis i midten af 1200-tallet, men dets nuværende, overordentligt velbevarede bygningsmæssige rammer stammer fra perioden 1818-1868.

Tiden efter Svenskekrigene var overordentlig hård for Præstø, der endog hærgedes af flere brande, stormfloder og pesten op gennem 1700-tallet, hvilket lagde byen næsten øde. I 1800-tallet vender lykken, og Præstø oplever en voldsom ekspansionstid, der stort set kom til at give byen det udseende og den struktur, som vi kender i dag.

Flere af husene er enkeltvis bygningsfredede, bl.a. Torvestræde 7, byens første grundmurede hus fra 1821, hvor Grundtvig boede mens han var byens sognepræst.

På Torvet 10 ligger Rådhuset, opført i 1823-24 og på Klosternakken – hvor der var god plads - opførtes i øvrigt flere institutionsbyggerier – skoler og en tidligere stiftelse - i slutningen af århundredet.

Sårbarhed: Præstø Torv udgør et usædvanligt velholdt og velbevaret kulturmiljø. På trods af beliggenheden midt i byen hersker her en usædvanlig ro, og den særlige ”tidslomme” der eksisterer her, vil de fleste intuitivt fornemme og respektere, hvorfor miljøet ikke umiddelbart er truet.

Algade ud for Per Thyges Torv

Torvet blev som det første nye kvarter anlagt i 1820´erne. Ifølge kongelig reskript kunne en borger uden vederlag få overdraget en købstadsgrund, såfremt han lod den bebygge, og det udnyttede i første omgang nogle af byens mest prominente borgere.

De nye byhuse på Torvet og de tilstødende gader, Grønnegade og Klosternakken, fremstår således som en usædvanlig, homogen, klassicistisk randbebyggelse med karakteristiske langstrakte baghaver, på Torvets nordlige side ud mod fjorden.

Hjørnehus på hjørnet af Torvet og Kittenstræde

Præstø Havn

Pakhus i Præstø Havn

Præstø kyst

Landskab: Kyst og nor
Tema: Handel og søfart, rekreation og fritid
Emne: Havn, sports- og parkanlæg, off. vandrestier
Tid: ca. 1820-1870 - i dag

Præstø Havn ligger ud mod fjorden langs kysten i nord på et smalt, langstrakt forland neden for den gamle, højtliggende bykerne. I begyndelsen af 1800-tallet afløstes tidligere tiders anløbsbroer af et egentligt havnebassin, og i 1842 opførtes Købmand H.C. Grønvolds røde pakhus som den første bygning på havnen, alt sammen på grund af den blomstrende korneksport til England.

I dag anses byens kystnære placering primært at være et aktiv i forbindelse med bosætning, og havnen og den øvrige kyststrækning rundt om Præstø fungerer som én stor marina med restaurant i den genopførte toldbygning, oprindeligt fra 1855, lystbådehavn, caféer, roklub, strandbad.

Badestrand ved Præstø Havn

Der er anlagt en vandresti hele kysten rundt, fra det opfyldte areal vest for den gamle stationsbygning ad den attraktive strækning rundt om pyntens stejle kystskråninger til Østerbro med en lille anløbsbro til fjordsejladsens småbåde.

Sårbarhed: Præstø Havn og kyst er i dag et fokusområde på grund af de rekreative værdier. Nye tiltag skal med omtanke tænkes ind i respekt for det historiske miljø, hvis historie endog vil kunne fremhæves ved den rette udformning.

Lysthus i have ud mod Præstø Fjord