Kalvehave

Kalvehave Lokalområde

Kalvehave By

Landskab: Kyst, fjord og nor
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Emne: Stationsby, færgested og kro
Tid: 1500 – 1750

Der er gjort fund, der tyder på, at områdets historie går tilbage til stenalderen og at Kalvehave siden den tid været overfartssted til Møn.

Den første gang Kaluehaghæ nævnes er i år 1304. Det menes, der har været gjort store sildefangster i området, og det har været en stor indtægtskilde for egnen. I 1600 tallet var området præget af krigene mellem Danmark og Sverige.

Den tidligere stationsbygning

Til Stege Sukkerfabrik blev der desuden sejlet med sukkerroesaft, der først var blevet ført i rør fra Saftstationen i Mern. I 1943 blev Alexandrines bro til Møn indviet. Siden 1970´erne har byen været præget af bosætning, turister og fritidssejlere. Området fik betydning som trafikalt knudepunkt og blev udbygget gennem årene med jernbaneforbindelse i 1890 til Vordingborg. Jernbanen havde spor ud til færgen til Møn, hvorfra der blev udskibet roer til Stege Sukkerfabrik.

Kalvehave Havn

Landskab: Kyst
Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur
Emne: Kro, færgested og fiskeplads
Tid:1500 – 1750

Færgefarten mellem Kalvehave Færgegård og et færgeleje på Møn ved Koster udvikledes gennem årene med stadig større både og til sidst med motorfærger, der kunne medbringe biler og andre køretøjer. Der blev ligeledes anlagt hoteller med overnatningsmuligheder på begge sider. Men det var kun på sjællandssiden der blev anlagt en by.

Havnen i Kalvehave

Dronning Alexandrines bro set fra Kalvehave havn

Havnen rummer en marina med plads til ca. 300 både, og der er stadig 5 erhvervsfiskere tilbage. Kalvehave Havn har fungeret som demonstrationshavn i Dansk Sejlunions projekt ren havn hvor målet har været at eksperimentere, prøve og udvikle løsninger på sejlsportens miljøproblemer.

I 1930érne anlagde man ”Statens Veterinære Institut for Virusforskning” på Lindholm, og det gamle færgeleje kunne nu anvendes til den færge der sejlede køer og andre dyr over til fremstillingen af først og fremmest vaccine mod mund- og klovsyge. Instituttet har stadig stor betydning for forskningen.

Kalvehave Kirke og Gl. Kalvehave ”Bygaden”

Landskab: Kyst
Tema: Tro og skik - Bosætning
Emne: Kirke og landsby
Tid: 1225

Om Kalvehave Kirke, der ligger ensomt på en bakketop, fortælles det at den egentlig skulle have været bygget ved Langebæk, men de ”underjordiske”, der boede i nærheden ville ikke have kirken for tæt på. Om natten rev de ned hvad der blev bygget op om dagen. De lokale fik det råd, at binde 2 stude sammen om aftenen, hvor man fandt dem om morgenen, skulle kirken opføres.

Kalvehave Kirke

Kirken har haft status som en markedskirke for en middelalderlig handelsplads.

Gl. Kalvehave er vanskelig at tidsfæste, men den er, som navnet antyder ældre end Kalvehave. Det ældst bevarede hus i Bygaden nr. 26 er fra 1752. Bygaden har en fin og meget velbevaret gadestruktur, der fører ned til Gl. Kalvehave Havn, der er et fristed for lystfiskere og bådejere.

Landsby miljø i Gl. Kalvehave

Butiksliv i Gl. Kalvehave

Lindholm Forsøgsstation

Landskab: Kyst og nor
Tema: Undervisning og kultur
Tid: 1880 - i dag

I klart vejr ses Lindholms hvide bygninger og høje skorsten tydeligt ude i Stege Bugt. Man skal med færge fra Kalvehave for at komme derud, men kun ansatte på Lindholm har adgang til øen.

Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation. Dengang hærgede voldsomme udbrud af mund- og klovsyge landets husdyrbesætninger.

Lindholm Forsøgsstation

For at undgå smitte ved forsøg lagde man forsøgsstationen på en ø. Først i 1966 opdagede man, at mund- og klovsyge er luftbåren. Dette har stor betydning for hindring af smitte. I dag udgør forskningsstationen afdelingen for Virologi ved Danmarks Fødevareforskning og har ca. 80 medarbejdere.

Tidligere bolig ombygget til informationshus og posthus

Bådførers cykel

Viemose forsamlingshus

Landskab: Kyst
Tema: Tro og skik
Emne: Forsamlingshus
Tid: 1905

Viemose forsamlingshus er fra 1905. Det har i dag stadig stor betydning for oplandet. Det er et lokalt omdrejningspunkt, hvor der bliver afholdt mange arrangementer og foredrag i forsamlingshuset, den dag i dag.

Balle Strand

Landskab: Kyst, strand
Tema: Huse
Emne: Huse fra 1777
Tid: 1700-tallet

Balle Strand ligger ud til Bøgestrømmen i læ af Nyord og på en kyststrækning, der er karakteriseret af en bred sivbevoksning, med lavt og roligt vand. Området er et fuglebeskyttelsesområde og har et rigt fugleliv.

Mellem Balle Strandvej, og skovbrynet ligger der ned til Balle Strand en stribe huse, en blanding af fiskerhuse, murermesterhuse og en enkelt gård, der udgør kulturmiljøet Balle Strand. Balle Strand har siden 1700-tallet haft en anløbsmole for fiskere og fragt af brænde til Nyord. Balle Strandvej 32 og 38 er fra 1777. De er begge længehuse med det egnstypiske overkalkede bindingsværk, stråtækte tage og lodrette gavle.

Balle Strandvej 32

Balle Strandvej 38