Spring til indhold

Kortlægning og screening

Mern, Nyråd og Østmøn blev i sammenhæng med Kulturarvskommuneprojektet udpeget af Vordingborg Kommune, som områder der skulle vægtes i et fortsat byudviklingsarbejde i perioden 2012-2016.

Kulturarvskommuneprojektet finder aktuelt sin fortsættelse i udarbejdelsen af nedenstående projekter.

Kulturarvskortlægning Boulevardkvarteret

Del af helheden - tiden for Bedre Byggeskik

Kortlægningen er i 3 dele:

  • Del 1 Kulturarvskommune - Kulturmiljø - Historisk rids - Kvarterets opståen
  • Del 2 Workshop - Analyse - Aktuel SAVE-registrering - Konklusion
  • Del 3 Gennemgang af Kommuneatlas Vordingborg

Kulturarvskortlægning af Boulevardkvarteret

Kulturarvsscreening Kalvehave

Hovedtemaerne i kulturarvsscreeningen for Kalvehave

Havnen, broen og banen fordi Kalvehave er sammensat af en række historier og bymæssigheder.

Kulturarvsscreeningen for Kalvehave er en afsøgning og analyse af eksisterende kortlægninger og kildemateriale kombineret med Museum Sydøstdanmarks historiske bidrag og eget feltarbejde og studier.

Afsæt for kulturarvsscreeningen er projektet Kalvehave, fra landsby til mellemby, kvalitativ skrumpning af landets mellembyer.

Kalvehave og omegn - Havnen, broen og banen

Kalvehaveområdet i sammenhæng - kvarterer, byrum og forbindelser

Stilblade og aktuel SAVE-registrering (2013-2016)

Kulturarvskortlægning Nyråd

Hovedtemaerne i kulturarvskortlægningen for Nyråd

Vandet og skoven fordi de er de væsentlige elementer i byens topografi, som har dannet udgangspunkt for byens tilbliven, liv, produktion, bosætning, form, rum og æstetik.

Hovedgaden og købstaden fordi de tegner det fysiske billede af byens særlige forhold. Her fortælles Nyråds helt særlige historie i sin fysiske tilknytning til Vordingborg – til købstaden.

Disse to hovedtemaer kan igennem et arkitektonisk objektiv forholdes til historien og historierne, til kulturarven. Resultatet bliver et fokus på styrker og svagheder, på hvad der kunne understreges og styrkes i arbejdet med Nyråd.

Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden

Projektforløbet

1. oktober - 2. november

  • Research og kildestudier
  • Medio oktober, møde med museum
    - hvor tema er tidslinje
  • 31. oktober: Møde med Lokalråd, Bevaringsforening, Lokalhistorisk Arkiv, Lokalhistorisk forening og museum - hvor tema er strukturering, metode og indhold samt drøftelse af oplæg til områdebeskrivelse

3. november - 7. december

  • Sammenskrivning, udarbejdelse af temaer, arkitektoniske felter, kort og tidslinje
  • 22. november: Borgermøde med work-shop - hvor tema er bevaringsværdier og potentialer

8. december - 28. december

  • Konklusion og anbefalinger

Metode

Metoden for Kulturarvskortlægninger af Nyråd vil læne sig op ad Kulturarvsscreeningen for Præstø Midtby og Skitseprojektet med tidslinje for Lundby.

Den vil fokusere på udviklingen af arkitektoniske og kulturarvsmæssige felter som potentielle områder for et videre arbejde med strategier og konkrete indsatsforslag i Nyråd.

Hvor der i Præstø blev lagt vægt på at skabe et redskab for udarbejdelsen af en fælles bevarende lokalplan for midtbyen, og der i Lundby blev lavet et tidslinjeforløb med henblik på udarbejdelsen af et skitseprojekt for byen, skal kortlægningen for Nyråd sigte efter at danne grundlag for udviklingsstrategier for byen og samtidig kunne bruges som redskab i udarbejdelsen af kommende projekter og indsatser.

Kortlægningen foregår i samarbejde med museerne, lokalråd og bevaringsforeningen i Vordingborg samt med inddragelse af borgere fra området ved borgermøde og work-shop.

Således vil kortlægningen bestå i:

  • Screening og sammenfatning af eksisterende materiale om byen herunder: Kulturarvatlas, kulturmiljøer (PLAN 21), oplæg til områdebeskrivelse, Nyråd (COWI).
  • Screening og sammenfatning af de mest relevante historiske og topografiske træk for byen.
  • Tidslinje
  • Arkitektonisk/kulturarvsrelaterede felter.
  • Konklusion og afsæt/anbefalinger for kommende strategier og indsatser

Kulturarvsscreening Mern

Tak til de medvirkende

Kulturarvsscreeningen for Mern er nu afsluttet og foreligger i sin endelige form.

Her skal rettes en stor og varm tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv, Mern og Øster Egesborg sognes Lokalråd, Museum Sydøstdanmark, og Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn for deres medvirken og sparring i kortlægningen.

Tak til Holger Fugl for sin indsats med at bidrage med billeder og information om erhvervet i Mern – især købmandserhvervet og sin vedholdende interesse for projektet.

En særlig tak går til Vagn Boberg Nielsen for at bidrage med sine grundige, oplysende og meget spændende Gårdhistorier og for det enorme arbejde med at redigere og tilrettelægge historierne så de kunne trykkes i kortlægningen.

Mern - Saftstationen og erhvervet - Tiendestenen og Væveren fra Mern

Projektforløb

2. januar - 1. februar

  • Research. Kildestudier
  • 25. januar: Møde museum. Tema: tidslinje.
  • Primo/medio februar: Møde med Lokalråd, Bevaringsforening, Lokahistorisk Arkiv, og museum. Tema: strukturering, metode og indhold. Drøftelse af oplæg til områdebeskrivelse, Mern.

21. marts – 20. maj

  • Sammenskrivning. Udarbejdelse af temaer, arkitektoniske felter, kort og tidslinje.
  • 21. marts Borgermøde med work-shop. Tema: bevaringsværdier og potentialer.

21. maj – 31. maj

  • Konklusion og anbefalinger.

Metode

Metoden for Kulturarvskortlægningen af Mern vil læne sig op ad Kulturarvsscreeningen for Præstø midtby og Kulturarvskortlægningen for Nyråd (Plan, Vordingborg Kommune, 2012/13) og Skitseprojektet med tidslinje for Lundby (SLA arkitekter, 2009).

Den vil fokusere på udviklingen af arkitektoniske og kulturarvsmæssige felter som potentielle områder for et videre arbejde med strategier og konkrete indsatsforslag i Mern.

Hvor der i Præstø blev lagt vægt på at skabe et redskab for udarbejdelsen af en fælles bevarende lokalplan for midtbyen, og der i Lundby blev lavet et tidslinjeforløb med henblik på udarbejdelsen af et skitseprojekt for byen, skal kortlægningen for Nyråd og Mern sigte efter at danne grundlag for udviklingsstrategier for byen og samtidig kunne bruges som redskab i udarbejdelsen af kommende projekter og indsatser.

Kortlægningen forgår i samarbejde med museerne, lokalråd og bevaringsforeningen samt med inddragelse af borgere fra området ved borgermøde og work-shop.

Således vil kortlægningen bestå i:

  • Screening og sammenfatning af eksisterende materiale om byen herunder, historisk materiale: kulturhistoriske studier, kulturmiljøer (PLAN 21), oplæg til områdebeskrivelse, Nyråd (COWI).
  • Screening og sammenfatning af de mest relevante historiske og topografiske træk for byen.
  • Tidslinje.
  • Arkitektonisk/kulturarvsrelaterede felter.
  • Konklusion og afsæt/anbefalinger for kommende strategier og indsatser.

Hovedtemaerne i kulturarvskortlægningen for Mern

Kulturarvskortlægningen for Mern vil i sin opbygning, sin struktur og sine hovedtemaer læne sig op ad den form vi kender fra eksisterende Kommuneatlas.

Da der for det tidligere Langebæk Kommune og dermed Mern ikke er udarbejdet et sådant atlas, vil der i Kulturarvskortlægningen blive lagt vægt på at der nås omkring hovedtemaerne i et sådant atlas som for Mern vil blive:

  • Landskabelige hovedtræk
  • Byens topografi og ældre historie
  • Bevaringsværdige sammenhænge i byen
  • Byens placering
  • Sammenhænge til landet/godserne
  • Byggeskik i byen
  • Bevaringsværdige bygninger
  • Bevaringsplanlægning (sårbarhedsvurdering)

I disse kapitler behandles en række temaer som er udpeget i et samarbejde mellem Lokalråd, Lokalhistorisk arkiv, Bevaringsforeningen, Museerne og Kommunens Planafdeling.

Kulturarvsscreening Præstø Midtby

I januar 2011 besluttede politikerne i Vordingborg Kommune at afsætte midler til at udarbejde en samlet lokalplan for Præstø bymidte, der også omfattede Præstø Havn. De gældende lokalplaners bestemmelser var for usammenhængende og utidssvarende som administrationsgrundlag.

Dette resulterede i en ansøgning til Realdania, der i brev den 21. december 2011 bekræftede at de ønskede at støtte projektet med 425.000 kr.
Lokalplanprocessen tog herefter fart og planafdelingen tog kontakt til konfliktmæglere, der efterfølgende blev tilknyttet projektet og fulgte det hele vejen. Følgegruppen blev inviteret til at følge lokalplanprocessen i marts 2012 og mødte troligt frem, igennem de ca. to år inddragelsen af borgere i processen stod på.

Processen omkring lokalplanen blev fulgt af en evalueringsgruppe, som mødtes et par gange undervejs og der blev udarbejdet en afsluttende evaluering af hele projektet.

Kulturarvsscreening del 1

Kulturarvsscreening del 2

Præstø Midtby tidligere hjemmeside som pdf

Kulturarvskortlægning Strandgadekvarteret

Strandgade, Riddergade og Glambæksvej med deres relation til det tilstødende Borgterræn og Nordhavnen er et af områderne i Vordingborg, som er rig på fysisk kulturarv. 


Da der er en del bevaringsværdige bygninger i de tilgrænsende villakvarterer til Strandgade og Riddergade, samt for fremadrettet at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem borgcenteret og boligkvarteret øst for borgcenteret, hvor bl.a. Strandgade ligger, udarbejdes der i sensommeren/efteråret 2013 en bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret som vil omfatte stort set hele det kvarter der afgrænses mod vest af borgterrænet - mod syd af Nordhavnen - mod øst af bygrænsen og med nord af Algade/Nyraadsvej.

Strandgadekvarteret - På kant af borg og havn del 1

Strandgadekvarteret - På kant af borg og havn del 2

Stilblade og aktuel SAVE-registrering (2013) del 3

Roneklint

Bevaringsværdier i byen hænger sammen med landskabets spor og fortællinger

I arbejdet med den fremtidige lokalplan er det vigtigt at se på området som helhed. Det liv, der gennem tiden er levet i landsbyen har sat sine spor i landskabet. Derfor bør lokalplanens grænse ses i samspillet mellem by og land. Her kan det give god mening at arbejde i tre ”områder,” nemlig 1) de store landskabstræk som fjorden og det omgivende landskab, 2) de bynære landskaber og kulturspor 3) landsbyens struktur og bebyggelser

De lokale spor og fortællinger giver stedets det identitet og bevaringsværdier

De spor som mennesker har sat i landskabet er med til at give området dets hel egen identitet og sjæl. Og det er netop sjælen i Roneklint som er vigtig at bevare og fastholde gennem lokalplanen. Derfor er det også vigtigt at vælge de mest markante træk og prioritere hvad der er særligt for netop Roneklint, hvad enten det handler om landskabet, geologien, historiske spor og mindesmærker eller bevaringsværdige bebyggelser

Roneklint - Bevaringsværdier

Landsbyplaner Østmøn

I 2013 besluttede Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune at øge indsatsen for forskønnelse og planlægning i 5 østmønske landsbyer langs Klintevej: Hjertebjerg, Elmelunde, Borre, Ny Borre og Magleby.

Derfor blev "Landsbyplaner for Østmøn" sat i gang som et projekt der handlede om at lave landsbyplaner for de 5 landsbyer.

Landsbyplaner Østmøn

Rapport Landsbyplaner del 1

Rapport Landsbyplaner del 2

Rapport Landsbyplaner del 3