Vestmøn

Vestmøn Lokalområde

I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer.

De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan. Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas.

For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2006.

Marienborg Gods

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Landbrug og bebyggelse
Tid: 1790 – 1880

Landskabet omkring Marienborg Gods er meget varieret og veksler mellem skov, park, mose, mark og eng. Flere af godsets ejendomme er lagt i skovbrynene.

Doktorbakken, der meget passende er bygget i en stil der er inspireret af Schweiz - og har en arkitektonisk søster i Marienborg Park, Jagthytten. Selve Marienborg putter sig i det bølgende terræn, men anes nu og da, når man passerer, hvis da ikke skovstykker skyder sig ind foran og afbryder sigtelinjen.

Doktorbakken

Damsholte Kirke

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Tro og skik
Tid: 1660 – 1790

Damsholte kirke ligger højt i landskabet med et lavt engareal og åbne marker omkring sig. Marienborgs jorder er skåret ud til kirken, og sammenhængen mellem herregård og kirke er da også tæt, historisk set.

Damsholte Kirke

Kirkens opadstræbende linjer understøtter den markante placering i landskabet og giver kirken en vis ophøjet fornemhed.

Terræn og arkitektur spiller på denne måde fint sammen med bygningens indhold. Når man kommer sydfra, er det de to gulkalkede huse, graver bolig og kirkelade, under tætte rækker af hestekastanietræer, der fanger blikket, mens selve kirken ligger tilbagetrukket, inde på kirkegården bag kirkegårdsdiget.

På kirkeladens langside ses nogle ringe, som man tidligere benyttede, når hestene skulle tøjres, mens man var i kirke.

Fanefjord Skov

Landskab: Skov
Tema: Skovbrug og rekreation
Tid: 1660 – 1790

Fanefjord Skov er en ganske særlig skov - ikke kun fordi den ligger lige ud til kysten, men også fordi skoven er fællesskov. Det vil sige, at skoven er opdelt i anparter og ejet af folk i sognet.

Fællesskoven indgår i den bræmme af bøgeskov, der vokser helt ud til kysten på Sydmøn, og omfatter også Slotshaven. Skov og strand er i smuk dialog, og træerne danner baggrund og læ for den gode sandstrand. De yderste træer står på en lerklint, som brat møder vandet. Vandet eroderer lige så stille klinten.

Fanefjord Skov

Fanefjord, Grønsalen og kirken

Landskab: Kyst og nor
Tema: Tro og skik
Tid: Oldtid og vikingetid samt middelalder - 1660

Fjordlandskabet er storladent, med vidde og bløde linjer. I skarp kontrast hertil ses Fanfjord kirkes himmelstræbende linjer.

Langdyssen Grønsalen, glider i højere grad ind i landskabet, selvom den store dysse er et imponerende skue tæt på. En lang række sten står omkring jordopfyldningen over graven - næsten som ved kirkemuren, hvor sten også holder på jorden.

Kirke og langdysse sammenknyttes i et samlet kig, når man bevæger sig ud på marken syd for Grønsalen. Her giver det åbne landskab mulighed for en visuel dialog mellem kirke og langdysse, og det giver kulturmiljøet sammenhængskraft.

Langdyssen er vitterlig lang; næsten 100 meter. To af de tre gravkamre er åbne. Man ved ikke, hvornår de blev åbnet, eller hvad der blev fundet. Der er halvanden meter jord over graven, og alle randsten er bevaret.

Fanefjord Kirke

Byområdet Damme-Askeby

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev
Tema: Bosætning, industri/håndværk
Tid: 1880 - i dag

Damme og Askeby er to næsten sammenhængende bebyggelser, men hver med sin landbykerne. De er forbundet af et tredje led, nemlig oplandsbyens nyere huse.

Denne tredeling markeres af hvert sit vartegn; i syd ved Damme, Kokseby Mølle - i nord af Askeby Mølle (undermølle), samt midtvejs af mejeriet, som udgør vartegnet for oplandsbyen og andelstiden, de første årtier af det 20. århundrede. Denne udviklingshistorie fortælles i dette kulturmiljø.

Strædet, Klemmen og landsbygaden

Bebyggelserne har forskellig karakter - selv om det til en vis grad sløres af villaerne, der er kommet til siden. Men det er væsentligt at bevare disse særlige karaktertræk for hver enkelt lokalitet.

Damme er den tætte landsby med en slynget gade og gadekær samt landsbygadehuse omkring Hjørnet – foruden lave længer i Klemmen og her og der store bygninger som plejehjemmet.

Flintindustrianlægget Daneflint

Landskab: Kyst og nor
Tema: Håndværk, industri og produktion
Tid: 1880 - i dag

En mægtig bygning ligger på det yderste af Hårbølle Pynt. Det er virksomheden Daneflint A/S, der udnytter forekomsten af den flintesten fra Møns Klint, som strøm og bølger har transporteret hertil, og som også pyntens strandvoldslandskab er skabt af.

Fabriksbygning Daneflint A/S

Tidligere tiders intense flintegravning har omskabt landskabet, så det i dag fremstår med vandfyldte huller og moser. De er bevokset med dunhammer, pil og birk, og er omgivet af områder med græs og en smule lyng. Selve fabriksgrunden er uden væsentlig beplantning, så den store bygning er i markant kontrast til det flade kystlandskab.

Kulturmiljø Koster Færgegård

Landskab: Kyst og sund
Tema: Fæstning, færgefart
Emne: Jordskanse, færgested og brofæste
Tid: 1657-1660 og 1769-1943

Jordskansen ved Koster Færgegård menes at være opført under Gustav-krigene i 1657-1660. I 1657 erklærede Danmark Sverige krig for at genvinde, hvad der var tabt i en tidligere krig. Allerede i foråret 1657 blev der givet ordre til at etablere nye eller reetablering af ældre skanser på steder, hvor der var behov for det. Voldstedet ved Koster Færgegård er således en ud af mange skanser, der skulle tjene til at forsvare landet mod invasion især af svenskere. Senere i starten af 1800 blev skansen igen taget i brug under Englandskrigene. Skansen ved Koster Færgegård skulle sammen med en skanse ved Kalvehave sikre overfarten mellem Møn og Sjælland, således at farvandet kunne afspærres med ild. Batteriet ved Koster Færgegård blev dog kort efter genetableringen opgivet, da man anlagde redouten ved Ulvshale.

Skyggekort, der viser jordskansen mellem brofæste og anløbsmole

Jordskanse er bestående af et tresidet, plant plateau omgivet af jordvolde. Den nordlige vold vender ud mod stranden og løber i en lige linje langs strandskrænten. De to andre volde er let krummede, deres højde over det omgivende terræn falder fra ca. 3 m i nord til 0,75 m. Voldene hæver sig ca. 0,75m over skansens indre flade. I den sydøstlige spids af skansen er en lavning i volden, og i den sydlige vold en ca. 2 m bred åbning med stensatte trin til haven. Bevokset med store gamle løvtræer.  

Togforbindelse til Koster ad anløbsmolen til færgeleje

Overfarten Kalvehave-Koster har fra gammel tid været den naturligste vej til Møn, hvis man kom over land fra Sjællandssiden. Oprindelsen fortaber sig i det uvisse, men Koster Færgegård nævnes første gang i 1769. Til Koster Færgegård hørte det såkaldte færgeprivilegium, en slags koncession til at drive færgeri med tilhørende pligt til at stille vogne og slæder til rådighed når is hindrede overfart. Tilsvarende privilegium fandtes på Sjælland, hvor det hørte til Oremandsgård.

Koster Færgegård, facade mod haven

I forbindelse med anlæggelse af Kalvehavebanen kunne toget køre ud på molen og derved få bedre forbindelse til færgen til Kalvehave og til dampskibet til Stege. Senere blev dampfærgen afløst af motorfærger. Den første motorfærge var færgen ”Møn” fra 1923. Andre færger kom til og sejlede på overfarten til Dronning Alexandrines Bro blev bygget i 1943.

Sårbarhed: Jordskansen er sårbar over for kørsel med tunge maskiner og tilgroning. Bygningerne er sårbare overfor væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser og funktionstømning. Stuehuset er det væsentligste i bygningskomplekset, de tilhørende længer og deres skala giver stuehuset den oprindelige kontekst af landbrugsejendom med tilhørende færgeprivilegium.